Formål med politik

Formålet med denne privatlivspolitik er at gøre dig opmærksom på, hvordan Impo Trading A/S (”vi”, ”os”) behandler personoplysninger, herunder hvilke oplysninger der indsamles og behandles, og så vidt muligt hvor længe de opbevares. Privatlivspolitikken omhandler behandling af personoplysninger, når du indgår aftaler, interagerer eller på anden måde udveksler personoplysninger med Impo Trading A/S, Lysexperten.dk ApS eller via hjemmesiden www.partshop.dk.

Beskrivelse af behandlingerne

Impo Trading A/S behandler dine oplysninger til et eller flere specifikke formål og i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Vi behandler bl.a. dine oplysninger, hvis du er kunde hos os på en af vores hjemmesider eller køber vores produkter via en af vores samarbejdspartnere. Oplysningerne vil som alt overvejende udgangspunkt komme direkte fra dig, og vi behandler alene dine oplysninger, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, de blev indsamlet til.

Nedenfor kan du læse mere om de typer af behandlinger, vi foretager.

Hjemmesider

I forbindelse med den almindelige drift af vores hjemmesider indsamler vi personoplysninger om dig via cookies for at forbedre hjemmesidens udseende og brugeroplevelse, samt til at udarbejde statistikker. Vi indsamler kun dine personoplysninger, hvis du har givet dit samtykke hertil. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

På vores hjemmeside www.impotrading.dk benytter vi cookies fra sociale medier, hvis du har givet dit samtykke hertil. Vi har i den forbindelse et fælles dataansvar med hvert medie. Læs mere om deres behandling af personoplysninger her:

Facebook
LinkedIn

Brugerprofil og kundeforhold

Når du handler og/eller opretter en bruger på en af vores hjemmesider, behandler vi dine personoplysninger, herunder navn, adresse, mail og telefonnummer, med henblik på at kunne indgå og opfylde en aftale med dig (GDPR art. 6(1)(b)).

Hvis du har oprettet en kundeprofil på en af vores hjemmesider, har du til enhver tid mulighed for at få slette din profil[HAM2]. Ordrer og fakturaer [HAM3]opbevares i op til 6 år af hensyn til vores forpligtelser efter bogføringsloven.

Drop Shipment [HAM4] – når du køber et produkt via vores samarbejdspartnere

Hvis du har købt et produkt via en af vores samarbejdspartnere, får vi tilsendt din ordre direkte fra samarbejdspartneren og forestår herefter levering af din vare med henblik på at opfylde en aftale mellem dig og vores samarbejdspartner (GDPR art. 6(1)(b)). Vi behandler i den forbindelse oplysninger om dit navn og adresse.

Dine oplysninger opbevares i op til 6 år efter levering af dine varer.

Nyhedsbreve

Hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev, har vi brug for at behandle dine personoplysninger, når vi udsender nyhedsbreve og andre markedsføringsmæssige tiltag. Vi behandler hertil kun oplysninger om dit navn og e-mail.

Vi behandler dine oplysninger på baggrund af dit samtykke (GDPR art. 6(1)(a)). Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage ved at skrive til info@impotrading.dk, ringe på telefon 66146024 eller afmelde dig via det link, der fremgår af hvert nyhedsbrev.

Vi opbevarer dokumentation for dit samtykke i 2 år efter, at du har afmeldt dig vores nyhedsbrev.

Jobansøgere

Hvis du søger et job hos Impo Trading A/S, behandler vi dine personoplysninger med henblik på at vurdere, om du er kvalificeret til en eksisterende eller fremtidig stilling hos os. Vi behandler de oplysninger, du giver os, herunder navn, kontaktoplysninger, fødselsdato, arbejds- og uddannelsesmæssige forhold og referencer.

Vi behandler dine oplysninger for at kunne indgå en aftale med dig om ansættelse (GDPR art. 6(1)(b)) og i de tilfælde, hvor vi vurderer, at vores interesser i at behandle dine personoplysninger overstiger dine interesser i, at de ikke behandles, f.eks. oplysninger indsamlet fra sociale medier offentliggjort af dig eller oplysninger opnået via gennemførelsen af en personligheds- og færdighedstest (GDPR art. 6(1)(f)).

Jobansøgninger opbevares i 3 måneder efter modtagelsen.

Leverandører og samarbejdspartnere

Når vi indgår aftaler med leverandører og samarbejdspartnere, behandler vi oplysninger om disses kontaktpersoner. Det omfatter oplysninger om navn, stillingsbetegnelse, telefonnummer, e-mail og om nødvendigt betalingsoplysninger.

Oplysningerne behandles enten, fordi det er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af aftalen med den pågældende leverandør eller samarbejdspartner (GDPR art. 6(1)(b)), eller fordi vi som led i aftalen har en legitim interesse i at behandle den pågældendes kontaktoplysninger (GDPR art. 6(1)(f)).

Vi opbevarer relevante kontaktoplysninger igennem hele vores samarbejde. Skriftlige korrespondancer slettes så vidt muligt løbende, hvis vi vurderer, at de ikke længere er relevante. Oplysninger som er nødvendige til at opfylde vores forpligtelser efter bogføringsloven opbevares i op til 6 år.

Meddelelse om lovpligtig eller påkrævet behandling

I de tilfælde, hvor vi behandler dine personoplysninger på baggrund af en retlig forpligtelse eller et krav i henhold til kontrakt eller et krav, der skal være opfyldt for at indgå en aftale, er du forpligtet til at give os oplysningerne for, at vi kan opfylde aftalen og fakturere dig for vores ydelser. Hvis du ikke ønsker at give os de oplysninger, som vi skal bruge for at overholde vores forpligtelser, kan konsekvensen være, at vi ikke har mulighed for at opfylde en aftalen med dig.

Modtagere af personoplysninger

Impo Trading A/S behandler dine personoplysninger med fortrolighed, og vi videregiver alene din oplysninger, hvis vi har en berettiget interesse i videregivelsen, eller når vi er forpligtet hertil i henhold til lovgivning.

Vi kan derudover have brug for at videregive dine oplysninger, hvis det er nødvendigt til opfyldelse af en aftale med dig, f.eks. videregivelse til fragtfirma med henblik på at sende dig dine varer.

Endelig kan vi overlade personoplysninger til vores systemleverandører (databehandlere), der behandler personoplysninger på vores vegne og efter vores specifikke instruks. Nogle af vores databehandlere, og de sociale medier vi har fælles dataansvar med, er beliggende uden for EU, hvorved der sker en overførsel til et tredjeland (USA).

Dine rettigheder

Når vi indsamler oplysninger om dig, har du en række grundlæggende rettigheder efter persondatareglerne, som du kan gøre brug af. Dine rettigheder omfatter retten til at anmode om indsigt i og berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger, begrænsning af og indsigelse mod vores behandling, samt retten til at modtage dine oplysninger i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).

Hvis du har givet dit samtykke til vores behandling af dine oplysninger, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde dette samtykke.

Ovenfor nævnte rettigheder kan være tilknyttet betingelser og begrænsninger. Hvorvidt du som registreret kan anmode om f.eks. at få dine personoplysninger slettet, vil i alle tilfælde afhænge af en konkret vurdering.

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, kan du indgive en klage til Datatilsynet via deres hjemmeside www.datatilsynet.dk eller ved at ringe på tlf. 33 19 32 00.

Vores kontaktoplysninger

Den virksomhed, som er ansvarlig for behandling af dine personoplysninger, er:

Impo Trading A/S

CVR.nr: 25041992

Havnegade 50

5000 Odense C

info@impotrading.dk

Tlf. 66146024

Ændringer

Vi forbeholder os retten til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. I tilfælde af væsentlige ændringer retter vi henvendelse til dig i form af e-mail eller synlig meddelelse på vores website.

Denne privatlivspolitik er senest ændret den 05.03.2021.

 

Nyhedsbrev